Unge tegnetalenter
Gå ikke glip af de unge tegnere fra kulturskolens tegnetalenthold. Holdet består af unge, som tager deres tegneinteresse dybt alvorligt og har investeret meget tid på at udvikle deres evner. Resultatet af denne udvikling kan opleves i Kulturskolens koncertsal.
Elevernes værker har forbløffet og fascineret, når de tidligere er blevet vist på udstillinger. Du vil opleve tegning på et højt niveau, og værker som spreder sig i forskellige retninger. Eleverne arbejder med forskellige teknikker og indenfor forskellige genrer, så du vil også opleve en varieret udstilling, som giver et spændende indblik i tegnerfagets muligheder.
Tegneeleverne vil være til stede og tegne på udstillingen, så du har mulighed for at møde dem og følge tilblivelsen af deres værker.
I denne sæson 2024/25 er der ni elever på holdet:
Anders Lorentsen, Clara Bladsgaard, Kristine Teglgaard, Lasse Schielstrup, Mai Weibrecht Holm
Malene Helme Madsen, Marie Buhl Frandsen, Noah Lindgren, William Woeste